Wi-Fi direkte oversat betyder trådløst internet eller trådløst netværk. Det er noget vi alle kender. Vi benytter Wi-Fi hver eneste dag, på arbejde, derhjemme eller i det offentlige rum via Wi-Fi hotspots.
Mange mener at ”hjemme”, er hvor det trådløse internet automatisk tilslutter, men hvad betyder Wi-Fi helt præcist? Mange tror fejlagtigt, at Wi-Fi står for ”Wireless Fidelity”, men ifølge grundlæggerne af Wireless Ethernet Compatibility Alliance – bedre kendt som Wi-Fi Alliance, så er Wi-Fi ikke en forkortelse for noget.
Wi-Fi blev opfundet som et slagord for Wi-Fi Alliances markedsføring af teknologien, og Wireless Fidelity var deres forsøg på, at give forkortelsen en betydning.
Det oprindelige navn for Wi-Fi var ”IEEE 802.11b Direct Sequence”, hvilket ikke mange fangede, eller ville tage til sig. Derfor havde man brug for et fængende navn, og her blev Wi-Fi introduceret. Siden hen Wireless Fidelity kom til, som det mislykkedes forsøg på, at give Wi-Fi forkortelsen en betydning.
En Wi-Fi forbindelse bliver oprettet fra en router. Routeren udsender et signal, som danner et trådløst netværk, hvilket også bliver kaldt et lokalt netværk (LAN). Denne forbindelse kan tilsluttes f.eks. via en computer. Computeren benytter sit netværkskort til at tilslutte sig netværket. Er routeren også tilkoblet til en internetforbindelse, så vil computeren automatisk kunne gå online på internettet igennem routerens trådløse netværk.
Langt de fleste bærbare computere har et netværkskort, og kan derfor uden problemer tilslutte sig den trådløse router, og benytter Wi-Fi til at gå på internettet. Har man istedet en stationær computer – er det langt fra alle – som kan tilslutte sig Wi-Fi, simpelthen fordi stationære computere ikke kommer med et netværkskort, som standard. Et sådan kort kan dog købes og installeres, så en stationær computer også kan gøre brug af Wi-Fi.
Det er ikke kun computere, som gør brug af Wi-Fi. I denne moderne tid, benytter vi Wi-Fi i stort set alle vores elektroniske enheder. Rigtig mange kender også Wi-Fi i forbindelse med deres mobiltelefoner. Da man ikke kan tilgå internettet via et netværkskabel med sin telefon, er man begrænset til mobildata og Wi-Fi.
Vi danskere er så afhængige af, at kunne komme på internettet, at man ofte vil opleve, at restauranterne tilbyder gratis Wi-Fi til sine gæster. Dette ses mere og mere, som en forventet service. Det er reelt set også en lille udgift for restauranterne, for at kunne holde længere på sine gæster.
Wi-Fi bliver også brugt til mange andre enheder end computere og mobiltelefoner. I de danske hjem og arbejdspladser bliver Wi-Fi brugt til at koble vores enheder sammen. Desuden er det rigtigt nemt, at have flere computere og telefoner koblet til samme router, og da signalet er trådløst, giver det også stor frihed og mobilitet.
Hvilket enheder benytter af Wi-Fi i de danske hjem?
– Printere og scannere
– Kameraer
– Højtalere og Hi-Fi
– Smart-TV
– Spillekonsoller, som Playstation, X-box, Nintendo osv.
Mange mennesker ser Wi-Fi, som en selvfølgelighed, hvordan skulle man ellers få internet? Men for at man overhovedet kan få internet igennem sit Wi-Fi kræver det et bredbåndabonnement. Er man mange, som benytter samme trådløse netværk, kan det være en rigtig god idé, at få et bredbånd med en høj downloadhastighed.
Dette skyldes, at jo flere brugere som benytter samme bredbåndsforbindelse, jo flere kræfter skal internettet have, for at kunne supplere alle.
Du kan her på siden finde en oversigt over bredbånd, så du kan få en Wi-Fi forbindelse, som du er tilfreds med.